Almindelig Strandarve

Almindelig Strandarve er en ganske lav, 5 – 25 cm., stivbladet plante, der vokser på sandede og grusede strandbredder og i klitkanter, især hvor der er lidt tang og ålegræs blandet i sandet. Den er flerårig og blomstrer i juni – juli med små hvide blomster. Bladene er tykke og spidse og ret stive, især hen på sommeren. Smagen er krydret i retning af pebret agurk. Planten er i reglen fyldt med sand, så en grundig skylning anbefales. 

Almindelig Strandarve spirer frem fra det underjordiske rodnet i løbet af maj måned. I denne periode er planten fast og sprød. Efter blomstringen udvikler den kugleformede frøkapsler og bladene bliver stive,  hårde og uspiselige. Hen på sensommeren udvikler den igen nye blade med gode spiseegenskaber.

Herhjemme har vi ikke haft tradition for at spise Strandarve på trods af, at det er en almindelig og velsmagende plante. På Island har man til gengæld haft en tradition for at fermentere planten i valle, Fjöruarfi, så den kan gemmes til den mørke vinter. Det siges, at vallen får en olivenagtig smag og at den kan bruges som læskedrik. 

Planten findes sporadisk i Kystagerparken og på Skrædderholmen. Det sikreste sted er Køge Bugt Strandpark.

Brug den friske og sprøde Strandarve i salater eller i fiskesupper. Læg blade eller skud i tallerkenerne og hæld den varme suppe over. Hvis du synes, planten er blevet lidt for stiv, kan du evt. blanchere den først. Du kan også erstatte agurken i din tzatziki med strandarve. 

Syltet Strandarve: Fyld et glas op med strandarve. Kog en lage af lige dele eddike, vand og sukker og hæld den kogende lage over. Du kan evt. krydre med sennepskorn, kanel, stjerneanis, hvidløg og hvad du ellers synes om, men pas på ikke at overdøve smagen. Låg på. Lad arven trække i 7 – 14 dage, før du tager hul på den. Brug syltet Strandarve som tilbehør og pynt på stegt fisk eller på leverpostejen.