Cikorie

”Det er Danmarks, der du’r” og ”Det er Richs, der driks”.  Næppe mange, der er født 1970 og senere kender betydningen af disse reklameslogans. Det drejer sig om kaffeerstatning, surrogatkaffe, fra den gang, da kaffebønner var dyre og måske endda umulige at få fat på. Så tyede man til de ristede cikorierødder, der enten blev blandet mellem kaffen eller blev drukket ren.

Cikorie er en op til meterhøj flerårig kurveplante med lyseblå blomster, der blomstrer i juli – september. Den er almindeligt udbredt i den østlige og sydlige del af landet. Den vokser typisk på vejkanter, brakmarker og lossepladser, hvor jorden er tør, porøs og næringsrig. Stænglen er opret, kantet og hul og for oven grenet. Stængelbladene er lancetformede og tandede med stængelomfattende basis. Roden er kraftig pælerod.

Cikoriekaffen var i midten af 1600-tallet blevet så populær, at den truede salget af importeret kaffe fra de danske kolonier. I 1790 udstedte kong Christian d. 7. ligefrem et forbud mod at indføre ristet cikorie til København. Dyrkning herhjemme startede først efter fastlandsspærringen under Napoleonskrigene 1806. Den kulminerede under 2. verdenskrig med 1300 ha. og blev ved helt til 1967, hvor det samlede dyrkede areal var svundet ind til 21 ha..    

De mindre rødder kunne om vinteren drives frem i stuen og give unge, blege blade, der blev spist som salat. Den kendte Julesalat (Cichorium endivia) er i familie med den vilde cikorie. Roden i sig selv kunne bages, syltes eller koges og bruges i suppe. 

Rabatterne i Kystagerparken, Mågeparken og langs Langhøjdæmningen er et godt sted at lede. 

Prøv at bruge de unge blade i april – maj i en salat, evt. blandet med mildere salattyper. Blomsterne er spiselige og fine som pynt. Du kan også prøve at bage roden sammen med andre rodfrugter.