Croquistegning med model
HVIDOVRE KUNST og Kulturhus Risbjerggaard er gået sammen om tre croquis arrangementer i foråret.
Croquistegning er skitsering efter levende model uden tøj. Modellen skifter typisk stilling efter nogle minutter, og så starter man forfra på en ny skitse.
Croquis-aftenen er for både øvede og begyndere, og deltagerne skal selv medbringe tegneredskaber.
HVIDOVRE KUNST anbefaler, at man medbringer tegnebræt (eller stiv tegneblok), a3-papir, grafitstift eller blyant (2b-6b).
Det koster 75,- kroner per gang at deltage inkl. kaffe og kage. Billetter sættes til salg i starten af marts.
Spørgsmål vedr. arrangementet kan stilles til Lene Andersen fra HVIDOVRE KUNST: 51 30 91 20