De lægende planter - en urteworkshop med Maria Hyldemor

8.06.2024
Workshop
Kulturhus Risbjerggaard
Dato
8.06.2024
Tid
11:00—14:00
Arrangør
Kulturhus Risbjerggaard

Kom og oplev Maria "Hyldemor" fra Hyldemors Have, kendt fra TV, når hun holder workshop i Risbjerggaards hyggelige urtehave.

Vi vandrer gennem historien og ser på de gamle, lægende planter og høre mere om deres egenskaber til at helbrede stort og småt og hvordan de i dag, er mere aktuelle en nogensinde i en tid hvor vi står overfor overforbrug af medicin, multiresistente bakterier - og en mere usikker verden end vi normalt kender den.

Vi dykker ned i de helbredende og styrkende planter, som har været en del af de kloge folks, de helliges og de troldkyndiges skatkiste siden tidernes morgen.

Maria indleder med at fortælle lidt om sit virke som moderne, klog kone og den måde hun arbejder med planterne med en enkel og tilgængelig måde som alle kan lære.

Herefter kigger vi nærmere på planterne fra Risbjerggaards højbede, for at høre om hvordan de kan bruges til medicin, mad og magiske formål.

Undervejs på workshoppen samler vi urter ind til at fremstille enten en urtetinktur eller -olie til at tage med hjem.

Medbring gerne en lille saks og et lille syltetøjsglas med låg.

Voksenbillet 175 kr.

Børnebillet ( kun i følge med voksne) 25 kr.

Om Maria Hyldemor:

Maria Lisette Jacobsen er forfatter til bogen “Blandt urter og elverfolk” og er kendt som den nordiske shaman Hyldemor fra DR2-dokumentaren Heksen, Hedningen og Hyldemor, udmærker sig ved sin ligefremme, levende og inspirerende formidling af urtemedicin og naturspiritualitet.

Som uddannet arkæolog og med en fortid i museumsbranchen er hun i dag kvinden bag den succesrige kursusvirksomhed Hyldemors Have. Hun har tusindvis af følgere på Instagram, Face book og YouTube, hvor hun dagligt inspirerer og videregiver sin viden om helbredende urter, en hverdag i takt med årstidernes skiften og sit enestående liv som moderne, klog kone.

Se mere på www.hyldemorshave.dk