HVIDOVRE:DOX: HEKS

26.03.2025
Biograf
Restaurant Gaarden
Dato
26.03.2025
Tid
18:00—21:00
D. 26. marts kan du opleve dokumentarfilmen HEKS helt gratis, når vi omdanner Restaurant Gaarden til en intimbiograf. Filmen bliver vist på en 100 tommer LED-skærm 🎥

Til denne visning serverer vi inden filmen heksegryde og får besøg af Mai Ulrikka og Mariia Snebjørk fra Copenhagen Occult Club, som holder en Q&A om det occulte, magi, ritualer og forbindelsen til naturen.

OM FILMEN: 
Danske Andrea Hejlskov er, hvad man i den nordiske asatro kalder, en vølve – en kvinde med magiske evner og spirituelle bånd til naturen. Hejlskov trak overskrifter i danske medier, da hun forlod hverdagens rotteræs og flyttede dybt ind i de svenske skove med sin mand og børn i håbet om at leve mere bæredygtigt og i tæt kontakt med naturen – og skrev bogen ’Den Store Flugt’ om processen. 

Ti år senere har hun forladt ødemarken igen og er vendt tilbage til byen, og det liv der følger med. Og nu står hun som fraskilt med voksne børn, ude af stand til at skrive, og midt i en intens kamp med sit indre liv, der gør det svært for hende at skelne mellem magiske varsler og psykiatriske symptomer. Men ønsket om at skabe social forandring brænder stadig stærkt i hende. Emil Nørgaard Munk har skabt en dragende fortælling helt i sin hovedpersons ånd: 
En film om magi, overgangsalder, mental sundhed, og om alle de brikker, der udgør en identitet.

Instruktør: Emil Nørgaard Munk
Spilletid: 92 min
CPH:DOX sektion: NORDIC:DOX Award
Sprog: Dansk
Undertekster: Ingen

Dato: onsdag d. 26. marts
Tid: 18.00 (Dørene åbner kl. 17.45)
🎟️ Billetpris: Gratis, men kræver tilmelding (Der er et begrænset antal billetter. OBS.: maks. 3 billetter pr. person)
📍 Sted: Kulturhus Risbjerggaard

Det er muligt at købe drikkevarer og snacks i baren. 


HVIDOVRE:DOX er et samarbejde mellem Kulturhus Risbjerggaard og dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Vi glæder os til HVIDOVRE:DOX!