MICHAEL STOLTZE - SOMMERFUGLEFFEKTEN & JAGTEN PÅ NATUR, RO OG TRIVSEL

19.05.2026
Fællesskab
Kulturhus Risbjerggaard
Dato
19.05.2026
Tid
19:00—21:30
Arrangør
Kulturhus Risbjerggaard
🦋 Hvad hvis en sommerfugl kunne ændre måden, vi ser verden på?
Biolog og forfatter Michael Stoltze inviterer os ind i sommerfuglenes fascinerende verden – og ind i en større samtale om natur, trivsel og håb for fremtiden.
Glæd dig til et billedrigt foredrag, fællessang og en åben samtale om fremtiden – med mulighed for spørgsmål fra salen.

Midt i klimakrise, travlhed og trivselsudfordringer længes mange efter noget andet: ro, mening og en stærkere forbindelse til naturen.

Med storslåede billeder, personlige fortællinger og refleksioner fortæller han om, hvordan naturen kan give os jordforbindelse, livskraft og nye perspektiver i en tid præget af usikkerhed. Sommerfuglene og naturen har selv været afgørende holdepunkter i svære perioder af hans liv.

Michael Stoltze modtog i 2025 Weekendavisens Litteraturpris for sit pragtværk Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger, og denne aften bliver en varm, stemningsfuld og sanselig oplevelse, hvor naturens skønhed, håb og eftertanke får plads.

Glæd dig til en varm og stemningsfuld aften, hvor natur, refleksion og musik smelter sammen. Undervejs bindes aftenen sammen af musikalske indslag med Birgitte Björkman (cello) og Svend Rastrup Andersen (klaver), som skaber rum for både eftertanke og fællesskab.

Vi sætter også fokus på nogle af de spørgsmål, mange optages af i dag:
🌿 Hvordan finder vi håb midt i klima- og trivselskrise?
🌿 Hvordan kan vi leve mere i balance med naturen?
🌿 Kan vores valg – fx hvad vi spiser – være med til at skabe forandring?

📅 19. maj
🕖 Kl. 19.00 – 21.30 (inklusiv pause og spørgsmål)

Pris: 95,- inkl. gebyr.

Dørsalg: 120,-

Tag en ven med til en aften om natur, forundring og håbet for den verden, vi skal leve i 🦋

 

Inden foredraget kan i deltage i en gratis rundvisning i fælleshaven kl. 18.00 - 18.30  : "Oplev Fælleshavens spiselige urter som optakt til aftenens møde med Michael Stoltze. Mange af havens planter er hjemsted for kendte og knap så kendte sommerfugle og andre insekter. F.eks. yngler Aurora-sommerfuglen på løgkarsen – en af vore bedste spiselige vilde planter, som du helt sikkert allerede har i haven og som du gerne deler med den smukke sommerfugl.

Søren Espersen viser rundt, og du får lejlighed til at se, smage og lugte til nogle af de vilde planter, der er med til at gøre haven til et paradis for insekter og fugle, samtidig med at de sætter smag på salatskålen. Mødested i foyeren