Middag med mening - Fællesspisning og debat

Maden er lavet med årstidens friske, grønne råvarer - og sætter spot på, hvordan vi også på vores tallerkener kan fremme den grønne sag.
Menu d. 21. maj - med forbehold for kokkens justeringer
• Marokkansk madspildsgryde
• Byg med urter og sødt
• Grøn salat
• Hjemmebagt rugbrød med kikærtespread
Praktisk:
Medbring selv glas, bestik, alm. + dyb tallerken. Efter maden hjælper vi hinanden med at rydde af og gøre klar til oplæg.
TEMA ONSDAG D. 21. MAJ: Mindre madspild
Du ved godt, at du ikke bør smide mad ud. Og du ved godt, at genbrug er godt for både gud, klima og miljø. Men ved du også, hvor meget madaffald, vi producerer i Danmark? Ved du, hvordan du kan genbruge mere og håndtere dit affald bedst muligt? Og ikke mindst hvad du kan gøre for at mindske madspild i en hverdag, der kører af sted? Esther Kristensen, som til dagligt arbejder med affald og genbrug i Frederiksberg Kommune, kommer og gør os klogere på madspild, affald og genbrug. Der bliver også mulighed for at udveksle erfaringer og idéer med de øvrige deltagere – for måske gør du allerede en grøn forskel, men mangler opbakning og sparring.
Billetpriser:
Voksne 80 kr.
Børn 40 kr.
Børn under 2 år spiser gratis med - men husk at hente en gratis billet!
OBS.: Billetsalget lukker mandag d. 19. maj kl. 10.00.
Middag med Mening præsenteres af Kulturhus Risbjerggaard i samarbejde med FORA og klimasekretariatet i Hvidovre Kommune.