Torsdagsstemmen: Mette Frobenius

Mette klæder dig godt på, hvis du vil forstå hvordan ”Det der EU” fungerer.
Hun gennemgår de mange institutioner - blandt andet Rådet, Parlamentet, Kommissionen og Domstolen - og giver et overblik over de danske parlamentarikere, og hvilke grupper i EU Parlamentet de sidder i.
Selv siger hun: ”Jeg kan gøre dig klogere på opbygningen af det europæiske fællesskab i Bruxelles, for det er faktisk slet ikke så indviklet. Og jeg lover, at det heller ikke bliver kedeligt.”
Mette Frobenius har i mange år afholdt debatter om EU, og egentligt er hun uddannet erhvervsjurist med speciale i presseetik.
Mette Frobenius, erhvervsjurist og stand-up komiker. Mette startede egentligt på de skrå brædder for 30 år siden, men har de sidst mange år også været en aktiv EU-debattør og formidler. Hun formidler viden om EU på en let og tilgængelig måde, og vi vil på denne aften komme rundt om både de europæiske institutioner og de danske Parlamentsmedlemmer. Det en oplagt mulighed for - upolitisk - at blive godt påklædt på til det kommende EP-valg til juni 24.
Foredraget finder sted i Kulturhus Risbjerggaard torsdag d. 11. januar 2024. Dørene åbnes kl. 18.30, og foredraget starter kl. 19.00.
Det er et siddende arrangement, med unummerede pladser.