Farve-Vajd

Det latinske efternavn antyder, at vi her har at gøre med en farveplante, der altså ikke skal spises! Favrve-Vajd er en ganske statelig, 40 – 100 cm. høj to-årig plante i korsblomstfamilien. Førsteårsplanten danner en roset af blågrønne blade. Andet år sætter den en glat stængel med mange blågrønne, pilformede, helrandede eller evt. let fint savtakkede blade. Blomsterne er gule. Frøene eller skulperne er flade, lysebrune og hænger i en fin stilk på frøstanden. Farve-Vajd ynder en gruset, stenet bund især langs vore kyster men vokser også i grusgrave, stenbrud og vejkanter, hvor jorden er lidt mager.

Farve-Vajd kommer oprindeligt fra Vestasien eller Syd- og Mellemeuropa. Frøene er fundet herhjemme så tidligt som fra før-romersk jernalder ca. 400 f.Kr. Af planten kunne udvindes et klart, blåt farvestof, der indtil indigoen blev indført fra 1600-tallet, var det eneste stabile blå farvestof, man kendte til. Farven udvindes af førsteårs plantens blade og oprindeligt gennem en indviklet proces, der bl.a. indebar gæring i urin. 

Der skulle store arealer til for at opnå den tilstrækkelige mængde farvestof, ikke mindst i Sverige, hvor den blå farve indgik i det svenske flag og i de svenske uniformer. Så sent som o. 1800 omtales store vajd-plantager ved København.

Ud langs med Avedøredæmningen lige efter råstofhavnen finder du en lille sandet trekant med opskyllet tang. Her vokser en bestand af Farve-Vajd sammen med en række andre spændende urter. Tag en håndfuld frø med hjem, når de er modne i august, og så dem i haven.

Henvend dig til Plantefarverne: www.plantefarverne.dk