Havrerod

Havrerod er en gammel kulturplante, der har været dyrket herhjemme siden 1600-tallet indtil den gik af mode omkring 1900. Den træffes nu sjældent vildtvoksende og er mest kendt fra Bornholm og Sydøstdanmark, hvor den bl.a. vokser i Brøndby Strandområdet. Havrerod er tæt beslægtet med Have-Skorsonérrod med de lange grove brune rødder, som du måske har set i velassorterede grøntforretninger. Bag den brune skal skjuler sig et hvidt indre med dråber af mælkesaft, der kommer frem, når man skræller eller helst skraber roden. Mælkesaften ilter til brunt og bliver klistret, så brug handsker og læg straks de skrabede rødder i vand med lidt citron.

Havrerod er en op til 70 cm. høj to-årig kurveplante, der blomstrer i juli måned med de flotteste rødlilla blomster og gule støvdragere. Selve planten er blågrøn med spredte smalle lancetformede blade op ad stænglen. Roden er en op til 25 cm. lang, lidt tynd pælerod med en nøddeagtig smag, der efter nogens mening også smager i retning af østers. Som vildtvoksende finder man den især på lidt porøse jorder på vejskrænter, brakmarker og gamle kulturarealer. Vil man dyrke den selv, er det en fordel at vælge det sted i haven, hvor jorden er lettest. Det giver de bedste rødder, især hvis man graver jorden løs i op til 2 spadestiks dybde. Rødderne høstes i løbet af efterår – vinter på førsteårsplanterne. Havrerod kan p.gr. af de smukke blomster med fordel dyrkes som prydplante – eller du kan lade enkelte planter stå til selvformering, når du har spist resten. Den sår sig selv meget villigt. Det vil havens insekter også synes om.

Havrerod skulle efter sigende vokse i en temmelig stor bestand i Brøndby Strandpark. Her kan du høste frøene, men lad være med at grave planten op. Frøene er nemme at finde på nettet.

Havrerod skal tilberedes for at smage godt. Du kan smørdampe den og servere den som asparges eller råstege den sammen med lidt ingefær og citronskal og bruge den som tilbehør til snart sagt al slags kød.