Kommen

Engang var kommen et af de almindeligste krydderier herhjemme, for ikke at sige det eneste, man havde tilgang til på landet. Frøene blev brugt i pølser, i brændevin, i ost, i kål, bare for at nævne et par enkelte anvendelsesmuligheder. Blade og rødder indgik i supper og stuvninger. Alle på landet havde adgang til kommen, der ofte blev dyrket i halvvild tilstand på grøftekanter og i markhjørner. I dag er kommen gået af mode, og det er en skam. Der er bevis på, at man brugte kommen på 9.000 år gamle stenalderbopladser i Schweiz!

Kommen er en op til 60 cm. høj to-årig skærmplante, der en gang var almindeligt forekommende på let fugtig og næringsrig bund på grøftekanter og overdrev, men nu er i tilbagegang. I det øvrige Norden er den ganske almindelig. Første år danner planten en bladroset. Andet år danne den en stængel, der er glat og hul, furet og lidt kantet. Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte og meget fine, i retning af dild eller røllike. De hvide eller lyserøde blomster sidder i en op til 16-grenet skærm. Kommen blomstrer i maj-juli, hvorefter den udvikler 3-6 mm. lange brune frø med smalle blege ribber., som man kan høste i juli-august. Hele planten er kommenduftende ved knusning. 

Kommen er blevet sjælden, men kan med lidt held findes på tørre områder på Vestegnen, f.eks. omkring Vestskoven. Ellers må du ty til frøfirmaerne og planteskolerne.

Prøv bladene i retter med kål, hvor de giver kålen et godt modspil. De kan også bruges i salater og grønne supper. Roden kan bruges som pastinak og persillerod. Endelig kan frøene bruges sammen med rodfrugter, f.eks. i et fad blandede rodfrugter med lidt olie, honning og en anelse cidereddike.