Læge-Kokleare

Det latinske efternavn, officinalis, antyder, at vi her har at gøre med en gammel lægeplante. Og det er lige, hvad det er, endda én af de vigtigste. 

Læge- Kokleare er en op til 40 cm. høj plante i korsblomstfamilien. Den er almindelig i kystområder over hele landet på gruset og stenet bund og også gerne på tangvolde eller strandenge. Planten er to- eller flerårig med små vellugtende hvide blomster i maj-juni måned. Frøstanden eller skulpen er nærmest kuglerund med 2-4 frø. Stænglerne er opstigende med små, delvist stængelomfattende småblade. Ved grunden har planten en roset af stilkede, nyreformede og ganske tykke og kødfulde blade.

Vi har 2 andre koklearearter i Danmark: Underarten Engelsk Kokleare (Coclearia officinalis, ssp. anglica), der er mere sjælden, vokser omtrent de samme steder og har ægformede rosetblade. De to underarter krydser sig indbyrdes og kan være svære at kende fra hinanden. Dansk Kokleare (Coclearia danica) er en-årig og spinklere med trekantede rosetblade. Den vokser ofte side om side med Læge-kokleare og foretrækker desuden myretuer som voksested. Den er vidt udbredt også inde i landet langs vore motorveje.

Fælles for kokleare er den meget kraftige smag som af rucula x 10 eller som en meget kraftig peberrod. Næppe nogen anden dansk plante har samme smag og har haft samme betydning som lægeurt. Det danske navn er skørbugsurt, og planten var det vigtigste middel mod skørbug, en sygdom, der skyldes c-vitaminmangel, og som tidligere var almindelig både blandt søfolk og blandt landbefolkning.  Den var derfor almindeligt dyrket som lægeplante, men også som salatplante i landbohaverne, ikke mindst fordi den er vinterhårdfør. Bryder man sig ikke om smagen af den friske plante, angives det, at man også kunne sætte den på brændevin. 

På ydersiden af Langhøjdæmningen finder du både Læge-kokleare og Engelsk kokleare.

Brug de unge blade som drys på en æggekage, i en kartoffelsalat eller til en skaldyrssalat med mayonnaise.

Du kan også lade den indgå i en pesto sammen med bredbladet persille. Olien sammen med syren fra cidereddike og en smule honning sætter den bitre smag på plads og giver en god og smagfuld pesto til f.eks. røget kød eller en kold kylling.