Løgkarse

Løgkarse er almindeligt udbredt i de østlige dele af landet. Den er en af de mest velsmagende og anvendelige vilde spiseplanter. Den bliver 40-100 cm. høj og hører til de korsblomstredes familie. Stænglen er ugrenet eller med få grene. Den er let håret og ofte lidt violet forneden på stænglen. Bladene er nyre- til hjerteformede nederst og mere spidse opefter. Bladene er groft tandede, tynde og ofte skinnende. Blomsterne er hvide og 4-6 mm. brede. Frøstanden eller skulpen er 3-6 cm. lang, 2 mm. bred og sidder på en kort og tyk, lidt udstående stilk. Den blomstrer i maj-juni. Hele planten lugter af en blanding af løg og karse.

Løgkarse er to-årig og almindelig på fugtig og næringsrig bund i løvskove, parker, krat, hegn, skovbryn og ikke mindst i haver. Frøene spirer ganske hurtigt efter modning og vokser om efteråret op med en roset af blade, der overvintrer med en overjordisk del. Næste forår udvikler den stængel og blomsterstand. Ofte ses bestande, hvor unge førsteårsplanter står mellem blomstrende andetårsplanter.

Både første- og andetårsplanter kan spises, så længe blade og stængler er bløde og indbydende. I milde vintre kan man være heldig at finde overvintrende planter med små friske skud i januar og februar. Klip eller nip enkeltblade af, så planten stadig har mulighed for at samle kraft til overvintring og blomstring. Blomsterne og de bløde skulper er også spiselige. Hvis man er meget ihærdig, kan man samle modne frø og bruge dem som krydderi.

Den rationelle haveejer kan med fordel afsætte et hjørne i haven til løgkarsen, for den kan anvendes næsten hele året rundt. Så har man også en chance for at se den smukke Aurora-sommerfugl i haven. Hvis man om efteråret ser småplanter rundt om i bedene, kan man også bare lade dem stå og spise af dem, indtil bedene skal bruges om foråret.

Løgkarse har været almindeligt brugt herhjemme p.gr. af dens tidlige fremkomst om foråret og den behagelige hvidløgsagtige smag, der især går godt sammen med lidt fede retter. I udlandet blev den brugt i bl.a. fiskesaucer og i saucer til lammekød. Den blev hakket sammen med knopper af hvidtjørn og lidt krusemynte og blandet med eddike og sukker. Brug den i forårets salater eller i en pesto med rapsolie, lidt ristede hasselnødder, ost og måske lidt persille. Meget store blade kan blancheres let og pakkes omkring små stykker fed fisk som makrel eller laks, der derefter grilles. Hvis du vil udvikle særligt store blade, kan du med fordel plante nogle planter ind i drivhuset om efteråret, når du alligevel har ryddet det for tomater og andre planter.

Hvis du ikke har løgkarse i din egen have, kan du lede på skrænterne og langs vandkanten i Valbyparken og Kystagerparken. Stierne langs Vestvolden er også et godt sted.

Råmarineret laks med løgkarse

• Skær 200 g. frisk laksefilet i tynde skiver og læg dem pænt op på fire tallerkener.
   

• Lav en lille dressing af en neutral olie, evt. blandet med lidt olivenolie, fintreven skal og saft fra en lime, en lille spsk. reven peberrod, salt og peber. Smag til med lidt rørsukker eller honning.
   

• Hæld dressingen over og stil tallerkenerne koldt i 5 – 10 minutter. Pynt med små løgkarseblade og blomster og gerne lidt små frøstande eller frø. Spis med brød til.

  Hvis du ikke bryder dig om løgkarse, kan du prøve at lave retten med strandkarseblade og -blomster. I så fald skal du udelade den revne peberrod