Brugerfællesskabet lever, men hvor er de unge?

Nyhed
18.10.2022
På brugerfællesskabets første workshop med 60 tilmeldte, savnede vi en aldersgruppe, nemlig de 18- 30 årige. Vi håber på at flere unge vil være med næste gang.

Kulturhus Risbjerggaard er født med et brugerfællesskab, som er en blanding af kulturskabere og frivillige hjælpere, der interesserer sig for at gøre huset til et sted med et hav af spændende aktiviteter til alle aldersgrupper. Den 24. november afholder vi den næste workshop og alle der gerne vil gøre en forskel i kulturhuset er meget velkomne. På denne workshop vil du kunne arbejde med at udvikle dit eget event og gennem fællesskabet, få inspiration til hvordan det kan gøres. Der kommer snart et link her på hjemmesiden, hvor du kan melde dig til den næste workshop. Hvis du allerede er tilmeldt brugerfællesskabet, skal du ikke gøre noget. Så får du automatisk en invitation. Hvis du er under 30 og er nysgerrig på at være med, må du meget gerne skrive til onu@hvidovre.dk