Galt eller genialt? Sovekoncert, basgulve, yoga og fællesspisning

Nyhed
3.11.2023

Det er svært helt at sætte ord på hvad der skal ske den 18. november i Strungesalen, for det bliver en sanseeksplosion som skal opleves. INTROVERT inviterer til en rejse ind i det indadvendte - som et modspil til det moderne samfunds krav om altid at være på og præstere. Det kommer til at blive efterårets hyggeligste oplevelse med yoga, vegansk fællesspisning, dæmpet belysning, aromatiske dufte, basvibrerende gulve og smukke visuals som bevæger sig igennem rummet og lofterne. Inden selve sovekoncerten spiller DJ BWOY DE BHAJAN musik med kombi af dub-tyngde,  glitrende detaljer og fuglefløjtende regnskovsatmosfære. Det bliver svært at stå stille.
Derefter overtager Nature Tales og VibroAcoustics rummet. Madrasser og soveposer bliver hentet frem og resten af natten masserer lyden dine øregange og dit nervesystem. Du vil vil føle dig svøbt ind i et blødt tæppe af lyde, klange, vindens hvisken og månelys. 

Kom og omfavn det smukke i det introverte - en nat, hvor det at være introvert er din guide til en verden af ​​sindsro og undren.

Inkluderet i prisen på 250 kr. er yoga, aftensmad, morgenmad, koncerter, VibroAcoustics basgulve, VJ lysoplevelse, aromaterpi. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer i chaiboden.