Vil du arbejde i kulturhusets nye restaurant?
OBS: Tidligere var åbningsdatoen meldt til at være den 21. februar - den er nu rykket en dag.
GAARDEN, som bliver kulturhusets bankende hjerte, kommer til at stå for servering af både frokost, kaffe og kage og sæsonnære aftensmåltider med gode vine, øl og cocktails til. GAARDEN vil få plads til 70-80 gæster, som vil få overraskende restaurantoplevelser, hvor både gastronomi og et højt og personligt serviceniveau er i fokus. Udover at holde åbent til frokost og aften vil arbejdsdagen på GAARDEN bære præg af de mange spændende events og selskaber, som følger med Kulturhuset Risbjerggaards udbud af aktiviteter – de vil blandt andet byde ind med teatermenuer, pausebar og meget mere.
Du kan læse mere på LOCA gruppens hjemmeside:Restaurant Gaarden - Loca Gruppen