Prikbladet Perikon

Prikbladet perikon er nok mest kendt som snapseurt – og som én af de bedste!

Prikbladet perikon er en flerårig urt i sin egen familie, perikonfamilien. Den er 30 – 80 cm. høj med en stærkt grenet stængel. Den er glat og med to lister på den grøn-violette stængel. Bladene er helrandede og smalt ægformede eller ovale, op til 2,5 cm. lange og med mange små gennemsigtige prikker, hvoraf navnet. Bladene sidder modsat hinanden på stænglen. De gule blomster sidder tæt sammen i en topformet kvast. De afgiver en stærk rød farve, hvis man gnider dem mellem fingrene. Planten blomstrer juli-august. Frøene sidder i en trerummet kapsel, der åbner sig ved modenhed. I løbet af vinteren spredes frøene ved vindens hjælp.

Prikbladet perikon vokser på en lidt tør og veldrænet bund over hele landet. Den kan godt lide gammel kulturbund, f.eks. overdrev. Den beslægtede art, Kantet perikon (Hypericum maculatum) er også flerårig, men med knap så mange kirtler på blade og blomster. Desuden har den fire lister på stænglen.

Et godt sted at lede er Langhøjdæmningen, men eller træffes den på alle mere tørre grøftekanter og overdrev. Man ser den ofte bedst om vinteren, når den står med de tørre vinterstandere.

Prikbladet Perikon er mest kendt som snapseurt, men kunne også bruges som krydderi ved ølbrygning og til plantefarvning. Klip blomsterstanden af, når blomsterne er knapt udsprungne. Lad den tørre en dags tid og pil blomsterne af. Kom dem i en flaske og hæld en smagsneutral vodka eller brændevin over og lad dem trække 3 – 4 dage. Farven bliver smukt rubinrød med en fyldig og let bitter smag.

Du kan også prøve at komme en kvist perikon i rødbede- eller i sildelagen eller lade den koge med i en græskarsuppe, hvor den let bitre smag giver en god kontrast til den lidt fade græskarsmag.

Prikbladet Perikon kan også bruges som anti-depressionsmiddel, men da den tilsyneladende modvirker forskellige typer hjertemedicin og kræftmedicin skal den bruges med forsigtighed.