Ramsløg

Ramsløg er nok vor mest populære vilde, spiselige plante. Den bliver 15 – 45 cm. høj med matgrønne, elliptiske og langstilkede grundblade, der vokser sammen to og to. Bladene er 3 – 6 cm brede, helrandede og usædvanlige derved, at bladstilken er drejet en halv omgang, så bladets underside vender opad. Stænglen er tre-kantet. De 1 cm. store blomster sidder på 1 – 1,5 cm. stilke i små kugler eller halvskærme. De blomstrer maj – juni. 

Ramsløg ynder en fugtig, skygget og næringsrig muldbund i løvskove og krat, ofte i kystnære områder og især i Østjylland og i den østlige del af landet samt Bornholm. Den er bestandsdannende og breder sig både med udløbere, sideløg og frø. Desuden dufter den stærkt af hvidløg, hvilket især bemærkes i juni, når planten visner ned. Planten danner ikke yngleknopper som andre løg, men små grønne tre-delte frøkapsler for enden af de lange blomsterstængler. Når blomsterstænglerne ved modning lægger sig ned, åbner frøkapslerne sig, de små sorte frø falder ud og planten har alene på den måde bredt sig 30 – 40 cm. 

Ramsløg kan forveksles med den meget giftige Liljekonval (Convallaria majalis), der skyder frem nogenlunde samtidig. Liljekonval har også 2 grundstillede blade, men de er omgivet af violette bladskeder, løglugten mangler og blomsterne danner en lille ensidig klase af hvide, klokkeformede og vellugtende blomster. Liljekonval danner en underjordisk jordstængel med et fint trævlet rodnet – aldrig løg. En anden forvekslingsmulighed er Høsttidløs eller Nøgen Jomfru (Colchicum autumnale), hvis blade om foråret danner en kraftig, grundstillet roset med op til 40 cm. lange, lysegrønne blade. Høst-tidløs sætter ikke lange, trekantede stilke som ramsløg.

Ramsløg voksede i Danmark allerede i stenalderen. Siden blev den formentlig af vikingerne spredt til handelspladserne rundt om Østersøen. Navnet hentyder til den ramme lugt, planten udsender efter blomstringen. Den blev tidligt lagt for had for at ødelægge skoven og kvægets græsningsmuligheder. Desuden mente man, at især ramsløg gav mælken afsmag – bortset fra i Thy, hvor man tværtimod mente, ramsløgene gav Tybo-osten dens specielle velsmag. Plant den ind i haven i et hjørne med kraftig, halvfugtig jord under hasler eller høje stauder, men pas på, den ikke breder sig for meget.

Ud over små bestande i haverne kan du finde Ramsløg i mega mængder på Vestvolden i retning af Rødovre, ikke mindst i Brøndbyskoven.

Alle dele af planten kan bruges: de første spirer, bladene, blomsterne, de grønne frøkapsler. Løgene bliver ofte overset, men mærk dig, hvor ramsløgene gror i tætte bestande, og grav dem så op i milde perioder i løbet af vinteren. Brugen af ramsløg er i stærk fremgang. Kør ramsløg i olie i blenderen og frys den ned i små portioner til vinterens retter.