Sankt Hansurt

En op til 50 cm. høj plante med tykke, sukkulente blade og tykke rødder. I august-september får planten talrige gulgrønne, gule eller purpurrøde blomster, der sidder i en skæmlignende flad top. 

Sankt Hansurt er almindelig i naturen på tørre skrænter, gærder og tørre strandoverdrev. Den ses også ofte på gamle stråtage, hvor den siges at beskytte mod lynnedslag Det er også en almindelig og meget variabel haveplante, der ganske ofte ses forvildet i naturen. De tykke blade gør den svær at forveksle med andre planter.

Planten er næppe blevet spist herhjemme i større omfang, men det norske navn: Smørbuk, antyder, at planten var værdsat på bordet. Især de første unge blade. Senere bliver bladene mere bitre i smagen. Efter sigende skulle planten også kunne bruges sammen med alun til plantefarvning.

Sankt Hansurt vokser næppe vildt i Hvidovre men er udbredt på tørre områder i Nordvestsjælland. Til gengæld finder man den i de fleste haver i forskellige mere eller mindre forædlede versioner.

De helt unge blade har en ærteagtig smag og kan spises rå i salater eller steges forsigtigt i lidt smør som tilbehør til f.eks. en fisk. Når de bliver ældre og lidt bitre kan de evt. lægges i vand et par timer inden tilberedningen.