Sødskærm / Spansk Kørvel

Sødskærm er en meget karakteristisk, 60 – 120 cm. høj, flerårig skærmplante. Stænglen er kraftig, hul, opret, kantet og blødhåret. Planten sætter mange stængler og har et buskagtigt præg. Bladene er lysegrønne, bredt trekantede og 2 – 3 gange fjersnitdelte med linjeformede afsnit. De er blødhårede og har ofte lyse pletter nær basis for de enkelte bladafsnit. Blomsterne sidder i dobbeltskærme med 20 – 40 grene, hvorpå småskærmene sidder. De små, hvide blomster blomstrer i maj – juni. Frøene er sammen med smagen det bedste kendetegn. Frøene er store, op til 25 mm. lange.  Først er de grønne, siden sorte med lyse ribber. Hele planten, og ikke mindst de grønne frø, smager stærkt af anis. Alene denne smag gør, at den næppe kan forveksles med andre planter.

Sødskærm trives på fugtig, næringsrig muldjord ved beboelser, herregårde, ruiner, vejkanter og i parker og lyse løvskove. Den findes hist og her over hele landet, men dog mere sjældent i Vestjylland. 

Planten blev indført af munkene i tidlig middelalder og blev siden dyrket som en tidlig bladgrøntsag under navnet Spansk Kørvel eller Aniskål. Den blev anvendt i supper, men også i syltetøj og kompot sammen med bl.a. stikkelsbær og blommer samt i likører, bl.a. i den berømte Chartreuse, hvor den optræder sammen med Strand-Kvan. 

Hele planten, bortset fra de modne frø, kan anvendes i køkkenet. Ud over til de ovenstående formål går bladene fint i salater med andre vilde urter eller i fiskesaucer. Hvis de nye stængler koges med f.eks. rabarber, kan sukkermængden reduceres. Stænglerne, de umodne frø og rødderne kan også kandiseres. De umodne, endnu bløde frø går fint i en frugtsalat eller i en kagecreme.

Sødskærm er meget velegnet som haveplante, der også trives fint i lidt fugtige og halvskyggede baggårde og under æbletræet i det halvmørke hjørne. Den kommer meget tidligt på året, hvor der ikke er ret meget andet at hente i haven. Til gengæld visner den ned i løbet af august og tager sig et hvis indtil det følgende forår.

Sødskærm vokser i den vestlige ende af Mågeparken. Den kan være lidt svær at finde, så tag familien med og de lange bukser på! Du skal gennem brændenælder. Den kan selvfølgelig også købes på nettet.

Syvkål:

Syvkålen – eller Ni-kålen - var en rigtig forårsbebuder og dertil en vitaminbombe, som man traditionelt spiste Skærtorsdag. I princippet er det en grøntsagssuppe med tilskud af alle de grønne urter, man kunne finde i og uden for køkkenhaven.

Skær en porre i skiver. Skær to store kartofler og evt. 2 store gulerødder i tern og sauter dem i varm olie eller smør i en gryde. De skal ikke brune. Efter et par minutter tilføjes 1 l. bouillon. 5 min. før grøntsagerne er kogt, tilføjes 7 slags hakkede urter efter eget valg, i alt 6 – 7 dl. Urterne kan f.eks. være Sødskærm, Skvalderkål, Mælkebøtte, Brændenælde, Løgkarse, Ramsløg, Fuglegræs. Det er helt i orden at supplere med Grønkål, Hvidkål, Blegselleri og hvad man ellers har i haven. Har man styr på de vilde urter, kan man i stedet for Syvkål opgradere til Nikål!

Altså: Urterne i den kogende suppe, der koger yderligere 5 minutter. Du kan nu vælge at servere den som den er, men du kan også give den en tur med stavblenderen, give den en sjat fløde og servere med et drys bacontern, ristede svampe, lidt reven ost, semi-dry tomater eller hvad du nu har lyst til. Under alle omstændigheder skal suppen smages til med salt og peber og meget gerne også lidt æbleeddike og lidt honning eller sukker. Det fremhæver grøntsagssmagen og er faktisk obligatorisk, hvis man vil have en velsmagende 7-9-kål.