Strandmælde

Strandmælde er en enårig plante i salturtfamilien. Den bliver 30-80 cm. høj med oprette, grenede stængler og et lidt let, løst udseende. Planten er let genkendelig på de linjeformede, helrandede eller svagt takkede og let kødede blade. Bladene er 4-6 cm. lange. Hele planten er gråagtigt melet. De uanseelige grønne blomster blomstrer i juli-september.

Strandmælden vokser på strandbredder og tangvolde og findes ofte mellem sten ved havne og kystbeskyttelser. Den kan godt lide områder, hvor der ligger opskyllet tang og ålegræs flere år i træk. Den er også almindelig i rørsumpe langs stranden. Ofte dækker den store flader, hvor den blander sig med andre mældearter. Den er kendt fra alle landets kystnære egne. Voksestederne og mængden af planter kan variere fra år til år, alt efter hvor strøm og bølger fører frøene hen.

Mælde og Gåsefod er tæt beslægtede og kan være svære at skelne fra hinanden. Ofte krydser de sig indbyrdes. De er lettest at kende på blomsternes opbygning, men det kræver lup. Mældefamiliens frø er omgivet af to små blade. Gåsefodsfamiliens af 5. Begge familier rummer mange gode spiseplanter, der næppe kan forveksles med giftige planter. De blev spist allerede i oldtiden. Frøene er fundet i moseligenes maveindhold, og vikingerne dyrkede planterne både på grund af frøene og på grund af de spiselige og velsmagende blade og stængler.

Andre gode planter i mælde- og gåsefodfamilien:

Spydmælde (Atriplex prostrata) har spydformede, helrandede og tandede blade på 2 – 8 cm. i bredden og en lang piskeformet frøstand. Den er ofte gråagtig - rødlig i farven. Den vokser tit sammen med Strandmælden.

Svinemælde (Atriplex patula) vokser især på agerjord, i haver og ved beboelser. Den er kraftig med en rigt forgrenet, grøn stængel og æg – spydformede blade, hvor de nederste lapper rager tydeligt fremefter. De nederste grene er oftest vandret udstående. Sidegrenene sidder modsat hinanden.

Hvidmelet Gåsefod (Chenopodium album) ligner meget Svine-mælde. Stænglen er ofte grønligt-rødligt stribet med spredte sidegrene.

Stolt-Henriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) er en flerårig plante, der blev indført af munkene og flittigt dyrket i haven, hvorfra den siden har spredt sig. Den er nu meget sjælden i naturen. Bladene er ekstremt melede, hvilket kan virke frastødende på nogle. Ikke desto mindre er det en fremragende spiseplante, der er bedre end spinat, når den er tilberedt. Da den er flerårig, er den en gevinst for den dovne haveejer. Find frøene på nettet.

Strand-mælde og Spyd-mælde er almindelige på strandbredder, f.eks. i Kystagerparken, mens Hvidmelet Gåsefod og Svine-Mælde er almindeligt ukrudt på dyrket jord, f.eks. i kartoffelmarker og i haven.

Har du mælder og gåsefod i haven, kan du flytte dem hen i et bed og lade dem formere sig selv eller blot høste dem, hvor de selv kommer. Så kan du også være heldig at tiltrække en række af de natsommerfugle og andre insekter, der lever af mælder og gåsefod.

Lammesteg med strandmælde 

Strandmælde er en af de mest velsmagende mældearter. Den indeholder oxalsyre ligesom spinat, som den er i familie med. De unge blade kan spises rå eller stuvet let i smør eller olivenolie. Det samme kan de unge og endnu bløde blomsterstande. De bløde og sprøde stængler kan spises som asparges eller syltes i eddikelage.

Strandmælde har hovedsæson i maj-juni. Så længe planten er blød, kan den uden videre skæres af med kniv eller klippes med saks. Skærer man den af over de nederste blade, vil den sætte et nyt hold blade. De planter, der står tættest på vandkanten, er de mest velsmagende.

• Skyl Strandmælden, hvis nødvendigt, og damp den i letsaltet vand et minut.
   
• Lad den dryppe af og servér den som tilbehør til f.eks. en lammesteg med et godt dryp af din bedste olivenolie, et dryp citronsaft og evt. små flager parmesanost.
  
  Du kan også vende den i smør eller olivenolie på panden. Spydmælde eller Hvidmelet Gåsefod kan bruges i stedet