Vild Kørvel

Vild Kørvel er en kraftig, 2 - flerårig, rigt grenet, urt i skærmplantefamilien. Den har en hul, kantet stængel, der for neden ofte er håret. Planten bliver op til 1,5 m. høj. Bladene er mørkegrønne, svagt hårede, trekantede og 2 – 3 gange fjersnitdelte. Oversiden af bladstilken har en tydelig fure. Blomsterskærmene har 7 – 16 glatte grene, der hver bærer en småskærm med 4 – 8 hvide blomster. Den blomstrer i maj – juni. Frugterne er lancetformede, 5 – 10 mm. lange, og glinsende sortbrune. Vild Kørvel overvintrer ved små bladrosetter. Det er en af de første planter, der kommer til syne om foråret. Efter blomstring udvikler den igen overvintrende rosetter, hvis den ikke har besluttet sig for at gå ud.

Vild Kørvel er en almindelig udbredt karakterplante på fugtig og næringsrig jord langs grøftekanter, veje, enge, gærder, hegn og ubebyggede arealer. Den er kendt fra hele landet.

Vild Kørvel kan forveksles med mange andre skærmplanter, hvoraf flere er dødelig giftige. Den er for de lidt viderekomne plantesamlere. Når den alligevel er med her, er det fordi den også er lidt overset som spiseplante. Selv om den ikke er en af de bedste, er den alligevel velkommen i det tidlige forår, hvor der ikke er så meget andet at hente i større mængder.

Hulsvøb (Chaerophyllum temulum) er en mindre kraftig, to-årig plante, hvor stænglen for neden er rødlilla med nedadrettede børstehår. Bladene er bløde, 2 – 3 gange fjersnitdelte og med ægformet afrundede flige. Før blomstring er blomsterskærmen nikkende. Den blomstrer juni – juli med hvide blomster – altså lidt senere end den vilde kørvel. Den vokser ofte sammen med Vild Kørvel. Hulsvøb anses for at være lidt giftig.

Skarntyde (Conium maculatum) er en værre forvekslingsmulighed. Den er dødeligt giftig og ses tit vokse sammen med Vild Kørvel. Skarntyden er op til 2 m. høj med en rund og hul blådugget stængel, der for neden er besat med røde pletter. Bladene er 3 gange fjersnitdelte med små hvide pletter på de spidse afsnit. Bladstilkene er runde. De hvide blomster er samlet i en skærm med 10 – 20 grene, hvorpå blomsterne sidder. Hele planten er glinsende og har en ubehagelig, kemisk lugt ved knusning – helt ulig den vilde kørvels mere diskrete og ”grønne” duft.

De røde pletter på stænglen, de runde bladstilke og den ubehagelige lugt burde være sikre kendetegn, men tidligt om foråret, eller hvis vejret er koldt, kan en sikker bestemmelse måske være svær for ukyndige. Find begge planter, hold dem i hånden og lugt til dem, før du samler på egen hånd. Det bedste er at alliere sig med en plantekyndig til den første bestemmelse.

Andre mere positive forvekslingsmuligheder er Sødskærm eller Spansk Kørvel (Myrrhis odorata), der er kendetegnet ved en tydelig lugt og smag af anis. 

Vild Kørvel er ikke nogen kraftigt smagende plante. Årets første, spæde og lysegrønne blade har en mild og spinkel duft og smag. Men den kommer i store mængder og er en velkommen grøntsag i supper og salater, som drys mellem bagte rodfrugter og i hvide saucer til fisk og lyst kød. Når blomsterstanden skyder frem, bliver den grovere i smagen, men kan så høstes igen hen over efteråret, når de overvintrende blade kommer frem.

Vild kørvel vokser på rabatterne langs stort set alle stier i Hvidovre.

Røget kød på bund af Vild Kørvel:

Pluk et par håndfulde af de første blade af Vild kørvel. Skyl dem godt, tør dem og anret dem på portionstallerkener. Skær tynde skiver af røget lammekød, dyrekød eller f.eks. røget mørbrad og anret dem ovenpå med tynde skiver Hø-ost, Västerbottenost eller en lignende tør og gerne knasende ostetype. Dryp med en dressing af rapsolie, æble-eddike og lidt sennep. Brød og smør til.

Den vilde kørvel kan evt. erstattes med Skvalderkål.