Åben Cirkel: Sasha Adrian

8.06.2023
Musik
Kulturhus Risbjerggaard
Dato
8.06.2023
Tid
17:00—18:15
Arrangør
GAARDEN & Kulturhus Risbjerggaard

GRATIS FYRAFTENSKONCERTER 

I en kraftfuld kontrast mellem distortionguitarer og Sasha Adrians lyse, fortællende vokal opstår et rum for temperamentsfuld sårbarhed, der er både forløsende og intimt. Hun dyrker lyden af det uperfekte, det grimme og det uformelige, som hun sætter i dragende melodiøse rammer, der både afvæbner og omslutter lytteren. Hun har et vidt dynamisk spænd, og bruger kontrasten mellem hviskende tilståelser og ‘don’t give a f*ck’ smadder til at skabe en ærlig og ligefrem musikalsk oplevelse.

Inspireret af navne som Julia Jacklin, Phoebe Bridgers og Snail mail, møder vi i både lyden og lyrikken, modet til at vende vrangen ud i fortællinger om kærlighed, svigt, blå mærker og forsøget på at reparere forholdet til egen krop, når ens grænser er blevet overtrådt.

Sasha Adrian udgiver sin debut EP i efteråret 2023, og man kan forvente singler før og efter sommer. Forud for udgivelsen, spiller hun desuden en række koncerter i hele landet, bl.a. som support for Reveal Party(DK), Veps(NO) og Tredjeperson(DK)

Hun har i 2022 spillet mindre festivaler og spillet support for både Reveal Party(DK), Astrid Cordes(DK) og for danske Little Winter på deres efterårstour. Hun optræder både med fuldt band og i en eksperimenterende duokonstellation med noiseguitarist Lasse Bitsch Jensen - begge dele kan opleves henover forår og sommer 2023.

 

-------------------------------------

GAARDEN åbner baren med kold hvidvin, fadøl og andre drikke fra 16.00 – 19.00. 

Der er også mulighed for at spise udenfor med en forudbestilt ”Picnickurv” fra Restaurant GAARDEN. Koncertpakken består af 6 mindre serveringer - 245,- 

Friskbagt surdejsbrød med pisket smør  

Rillette på velfærdsgris, sennep og cornichoner 

Friskskåret skagenskinke serveret med cremet oliventapenade 

To danske oste med sprødt og sødt  

Bagte og syltede grøntsager 

2 slags småkager 

Koncertpakken forudbestilles via GAARDENs hjemmeside, og afhentes på dagen mellem 16.00 & 17.00. www.restaurantgaarden.dk  

Alternativt kan der naturligvis bestilles bord i Restauranten som normalt fra kl. 17.30 - og efter først til mølle-princippet.