Kunstudstilling på svalegangen

6.10—9.11.2024
Kunst
Kulturhus Risbjerggaard
Dato
6.10—9.11.2024
Tid
09:00—21:00
Arrangør
Hvidovre kunst
Fra d. 6 oktober til d. 9 november, kan man på Svalegangen se kunstfotoudstillingen ”Natur og struktur” af den den lokale kunster Line Wienberg

Natur og struktur – ny udstilling på Svalegangen i Hvidovre

Lokal billedkunstner udstiller strukturmalerier, der på en gang er rå i formen og blid i udtrykket.  

Fra den 6. oktober til den 9. november udstiller den lokale kunstner Line Wienberg på Svalegangen i Kulturhus Risbjerggaard sine naturinspirerede malerier med teksturer af blandt andet spartelmasse, sand og grus. 

Det er HVIDOVRE KUNST, der kuraterer de unge kunstnere, som udstiller i kulturhuset. Og denne gang er det 34-årige Line Wienberg, der dækker de sorte vægge på Svalegangen med sine abstrakte strukturmalerier.

Line Wienberg har altid interesseret sig for kunst, da hun kommer fra en kunstnerisk familie, hvor hendes morfar havde flere gallerier i København. 


”Jeg har malet strukturmalerier i nogle år. Interessen for denne type kunst opstod blandt andet i forbindelse med løbeture, hvor mine ideer opstår spontant.” 

 

Naturens farver og materialer

Line Wienberg er især inspireret af naturen, og det kan ses meget konkret i hendes værker. 

”Jeg bruger ofte naturelementer som sand, grus og jordfarver på mine lærreder, hvor den nordiske og minimalistiske stil er noget, jeg har fokus på, og som jeg synes afspejler sig i mine billeder.” 


”Desuden har jeg altid været draget af abstrakt kunst samt det helt enkle og lyse, som er bygget op af grov struktur, og herefter udført i forskellige teknikker, som giver et taktilt og tekstureret udtryk.”

Line Wienbergs billeder kan ses fra den 6. oktober til den 9. november på Svalegangen i Kulturhus Risbjerggaard.

Åbningstider

Mandag-Fredag 9.00 - 21.00

Lørdag-Søndag 10.00 - 21.00

 

For unge kunstnere i Hvidovre

For at fremme unge kunstneres mulighed for at udstille egen kunst har HVIDOVRE KUNST og kulturhuset Risbjerggaard skabt et samarbejde om flere udstillinger på Svalegangen. Er du ung kunstner og interesseret i at udstille, så kan du kontakte HVIDOVRE KUNST på hello@hvidovrekunst.dk