Morgensang

4.12.2024
Fællesskab
Kulturhus Risbjerggaard
Dato
4.12.2024
Tid
08:30—09:00
Arrangør
Hvidovre Musikskole & Kulturhus Risbjerggaard

Kom til morgensang hver onsdag i Kulturhus Risbjerggaard

Morgensang er for dig, der vil have en god start på dagen og synge sammen med andre. Det kan være du er på vej til arbejde, er studerende eller pensionist - uanset om du er smørtenor, en brummer, eller bare synes det er hyggeligt at være med, er du velkommen til at deltage til morgensang. 

Vi synger som regel fra Højskolesangbogen, andre gange kan der være en aktuel sang på programmet. Johanne fra Hvidovre Musikskole står for at varme vores stemmer op og akkompagnere os på klaveret.  

Har du ønsker til en sang, du gerne vil synge til morgensang, så kan du smide en lap papir i ”ønskebrønden”, så kan det være din favoritsang, vi skal synge næste gang!  

Det er sundt at synge sammen

De, der har prøvet fællessang, kan sikkert nikke genkendende til at det skaber glæde, ro og en følelse af at høre sammen. Forskningen viser, at vi synkroniserer vores hjerterytme, producerer lykkehormoner og kolesteroldæmpende stoffer, når vi synger sammen. Men det er først og fremmest sjovt at synge sammen – og alle kan være med. 


Morgensang er arrangeret af Hvidovre Musikskole i samarbejde med Kulturhus Risbjerggaard.